Vittigheder - Bilister

Hr. og fru Hansen var på en lille tur i bilen. Som sædvanlig kunne man høre fruen:
- Pas nu på hvor du kører!
- Se dig dog for, Edmondt!
- Nej! Nej! Nej! Ikke så tæt på kantstenen! Osv. Osv. Så blev det Hansen for meget og til sidst udbrød han:
- Magdalene! Er det dig eller mig der kører..?
- Der ser du! Svarede fruen. Ikke en gang dét er du klar over…

- Så De hvorledes sammenstødet mellem bilerne fandt sted. Spurgte betjenten den meget lårkorte unge dame,
- Nej, svarede hun. Det skete netop som jeg bukkede mig for at samle min taske op, som jeg havde tabt…

- Hvorfor bliver du ved med at kalde vores bil for en varevogn? Det er en personvogn!
- Åh, nu har den da efterhånden varet ti år.

Telefonen ringede.
- Goddag, hr. Jensen. Det er Venstre Strøelse Autoforretning. Jeg vil bare sige Dem, at de gener, De har haft igennem lang tid med bilen, skal vi selvfølgelig reparere omgående - uden beregning og vi stiller naturligvis en bil til Deres disposition i hele perioden. Alt skal nok blive ordnet, så den bliver som en ny bil.., og for resten - tillykke med udnævnelsen til skatterådsformand…

- Hvordan går det med dine køretimer?
- Det går da fint. Jeg venter spændt på, hvornår vi skal lære at rulle vinduet ned og råbe: Sjover! Til de andre bilister.

De ramlede sammen midt i krydset og det gav buler til begge sider. Ophidselsen var stor og ordene heftige:
- Jeg gider altså ikke diskutere med tåber…! Sagde den ene.
- Det kan jeg forstå, svarede den anden. - I er vel altid enige…

Fra vores nye ordbog.
Fodgænger:
En person, der gennem nogen tid stadig var benzin på bilen, selv om han har regnet med, at der viseren stod på nul.

- Unge mand, jeg idømmer Dem hermed en bøde på 1000,-kr. for at brække parkeringsautomaterne op.
- Javel, kan jeg betale i tikronestykker?

- Hvordan går det til, at De kørte den herre ned?
- Jamen, jeg har ikke kørt nogen ned. Jeg stoppede op og gjorde tegn til, at han kunne gå over, - og så besvimede han…

De higer og søger.
- Goddag, jeg vil gerne se på en bog.
- Ja, s’gerne. Skal det være noget let…?
- Det spiller ingen rolle, jeg er i bil.

Skatteinspektør Brask som for nylig tiltrådte sin stilling i Venstre Strøelse blev i den travle fredags- trafik kørt ned at en flugtbilist.
- Fik De hans nummer? Spurgte betjenten, der straks kom til ulykkesstedet.
- Nej, svarede skatteinspektøren, men jeg vil til enhver tid kunne genkende hans latter…

Hjælpsomme Henry så den førerløse bil komme rullende hen ad gaden. Resolut sprang Henry ind bag rattet og fik trukket håndbremsen. Da han kom ud af bilen stod der en vredladen herre og spurgte, hvad Henry lavede i hans bil.
- Jeg så den komme kørende uden fører og så sprang jeg ind og trak i håndbremsen…
- Ja, tak, det er jeg klar over, jeg var i fuld gang med at skubbe den…

Goddag, jeg vil gerne have et par motorhandsker til min mand.
- S’gerne, frue. Hvilket nummer?
- CX 24 923

Millionær Simonsen kom ind i automobilforretningen og købte den største bil, man havde, som julegave til sin kone.
- Pak den nu godt ind, sagde han, og lagde en lille million på disken, hun skulle jo nødigt gætte, hvad det er.

- Du skulle ikke køre så hurtigt, skat.
- Hvorfor ikke…?
- Nej, ham politimanden på motorcyklen, kan slet ikke komme forbi.

- Nå, hvordan gik det så til køreprøven?
- Jeg dumpede, men jeg går op igen om fjorten dage.
- Bare du så ikke får den samme prøvesagkyndige…
- Garanteret ikke! Han skal mindst ligge på hospitalet i et par måneder…

- Verden er af lave, råbte advokat Skovmose, der stod med et brev i hånden, hvori hans uudholdelige nevø skrev, at han var blevet pilot i flyvevåbnet.
- Jeg ville ikke drømme om at lade den døgenigt låne min gamle Opel fra 1950, og så lader staten ham flyve omkring i noget til 100 millioner.

- Om jeg begriber hvorfor bilfabrikkerne ikke sætter nogle stærkere gear i bilerne, sagde fru Mortensen til sin kørelærer. - Så kunne man slippe for at skifte gear hele tiden.

- Hvordan vil De kunne bevise, at De ikke har kort for stærkt? Spurgte motorcykelbetjenten.
- Jeg kan bevise, at jeg skal til middag hos min svigermor.

Det var på en at Bakkens store dage. Dobbelt-bogholder Skovmose korte række op og række ned uden at kunne finde en parkeringsplads til bilen. Det blev for meget for fruen, og rod og varm i hovedet udbrød hun:
- Der har vi forskellen på dig og alle andre mænd. De kan alle finde en parkeringsplads, du kan ikke…

- Jamen, kan De da slet ikke finde noget godt at sige om automobilen? Spurgte vor udskældte medarbejder formanden i “Tilbage til Naturen”.
- Jo, sagde han efter kort betænkningstid, den har nedsat antallet af hestetyverier betydeligt.

- En ung mekaniker kom op til Sct. Peter, der spurgte om mandens alder.
- Jeg er 32, svarede mekanikeren.
- Hør! Her er da noget galt, sagde Sct. Peter. Ifølge dine arbejdssedler, så er du 71…

Hørt i kantinen
- Nej, køre bil, det kan han bestemt ikke. Når han holder ved et parkometer, så koster det fem kroner, før han har fået bakket bilen på plads.

- Da han var færdig med at støvsuge bilen, kaldte han på sin søn.
- Har du brugt bilen i går?
- Ja, jeg kørte lige gutterne hjem, da vi havde været til fodboldkamp…
- Javel! Så sig lige til dem, at en af dem har glemt sin BH på bagsædet.

- Hvor skal du hen i den fart? Råbte jeg til førstelærer Skovmose, der kom løbende forbi.
- Der er en, der har stjålet min vogn…
- Jamen, den kan du da ikke indhente til fods.
- Så kender du ikke min vogn, råbte han, og væk var han.

Færdselspolitiet havde sat vejspærringer op for at fange spritbilister. En herre blev vinket ind til siden og rullede sit vindue ned.
- Ved de hvad, hr. betjent. Det er bedre, at De snakker med min kone, som sidder på bagsædet. Det er faktisk hende der kører..

Den unge dame kom ind til brugtvognsforhandleren.
- Jeg er meget forelsket i den røde Opel, der holder udenfor…
- Javel, svarede bilmanden. Så er der igen et område, hvor manden bliver fortrængt

- Kan De ikke køre lidt hurtigere, spurgte jeg Taxachaufføren.
- Jeg synes, jeg kører hurtigt nok.
- Jeg skal nå et intercitytog, og det gør jeg ikke…
- Åh, det kommer vist ikke til at dreje sig om mange minutter, vi kommer for sent.

En påvirket bilist kørte den forkerte vej gennem en ensrettet gade og blev stoppet af lovens håndhæver.
- Sig mig, så De ikke pilene…?
- Skal jeg være helt ærlig, hr. Betjent, så har jeg heller ikke set skyggen af en indianer…

Du godeste, hvordan har du dog fået den bule i din nye bil…?
- Kan du se den stensætning derhenne…?
- Ja, selvfølgelig…
- Nå, det kunne jeg ikke.

- Hvad sagde far, da han så, at du havde lavet en bule i bilen…?
- Vil du høre alle bandeordene?
- Selvfølgelig vil jeg ikke det!
- Så sagde han faktisk ikke noget.

En herre henvendte sig diskret til overbetjent Svendsen, der stod på torvet.
- Den mand, der står ovre ved den gamle Ford, han er ved at stjæle min gamle bil.
- Bare rolig, hr., ham skal jeg hurtigt få arresteret…
- Nej, vent lige lidt til han har startet den, den har så svært ved det.

- De må hjælpe mig, doktor. Når telefonen ringer, så farer jeg sammen og ringer det på døren, så bliver jeg panikslagen af skræk og tør ikke lukke op…
- Jeg kender det, det går over i løbet af nogle uger. Jeg havde det på nøjagtig samme måde, da min søn lige havde fået kørekort.

Hos bilhandleren.
- Tager De en Picasso i bytte for en ny vogn?
- Ja, måske. Hvor meget har den kørt

Mini-romanen.
- Poul, sagde hun med vanlig kælen stemme, kan du køre bilen med bare en hånd?
- Jo-da. Svarede han med hæs stemme.
- Åh, så gør det, hva’! Og tag lige og puds din næse, den drypper…

- Hvordan går det med dine køretimer?
- Det går da fint. Jeg venter spændt på, hvornår vi skal lære at rulle vinduet ned og råbe: Sjover! Til de andre bilister.

- Nå, kom du af med din gamle, rustne bil?
- Ja-da! Jeg fik 5000,- kr. for den.
- 5000!!! Hvordan kunne du få 5000 for det lig?
- Jeg solgte lodder á ti kroner stykket på den.
- Jamen fik du ikke ballade, da man så bilen?
- Nej, det var jo bare vinderen, der fandt ud af det, og han fik sine penge igen…

Grosserer Madsen kom styrtende ind på politistationen.
- Min søn er stukket af hjemmefra. De må omgående sende folk ud efter ham.
- Hvor gammel er deres søn?
- Han er ni år.
- Bare rolig, hr. I den alder er der mange drenge, der løber
hjemmefra.
- Jamen, da ikke i en Toyota sportsvogn.

- Det er over et halvt år siden, du tog kørekort, men jeg har aldrig set dig køre bil. Hvordan kan det være?
- Det skal jeg sige dig. Det var et helvede at få det kørekort, så nu vil jeg ikke af med det med det samme.

Som man sådan siger…
- Hvad skal De ha for det? Spurgte jeg min mekaniker, der skiftede pæren på min bil.
- Åh, det koster ikke noget…
- Nej, ved De hvad, det er alt for meget.

- Jeg tror sandelig, at jeg alligevel vil anskaffe mig en bil, sagde kontorchefen, da han stod nede på gaden, nu har jeg i tre dage i træk kunnet få øje på en parkeringsplads.

Ordenshåndhæveren havde stoppet en færdselssynder og hev en notesblok frem.
- Hvad hedder De, og hvor bor De? Spurgte lovens håndhæver.
- Jeg hedder Wiadimir Kamschattcha de Muchadellsky, og jeg bor Oehlensclægersgade 36.
- Nå, sagde Betjenten, men ad det nu ikke ske igen, vel? Så stak han notesblokken i lomme.

Nytårsaften kørte en bil i en ensrettet gade mod strømmen og blev stoppet af en betjent:
- Og hvor havde De så tænkt Dem hen?
- Tjahh! Det er jeg ikke så sikker på, hr. betjent, men jeg må være kommet for sent af sted, for-hik, jeg kan se…, at alle de andre er på vej hjem…

Tågen lå som en dyne, da Departementschef Maskepi startede bilen for at køre hjem ad landevejen. Han fik kontakt med en forankørende og holdt sig tæt bag denne gennem et stykke tid. Pludselig stoppede bilen imidlertid og Maskepi kunne ikke undgå at køre op i den foran kørende.
- Hvordan i alverden er det, at De kører? Råbte han til bilisten, da denne stod ud for at besigtige skaden.
- Hvorfor bremsede De så pludseligt?
- Jeg beklager, sagde manden, men min garage var ikke længere…

Bil-nyt
Årets bilmodeller bliver en blanding af gammelt og nyt, udseendet er fra sidste år, mens priserne er fra næste år.

- Jeg er sikker på, at vi kan stole på ham, automobilhandleren, sagde han, da de korte af sted i deres “nye” brugte vogn.
- Han sagde, at han stod bag enhver bil, der blev handlet hos ham…
- Sikkert! Hvislede hun mellem tænderne. - Det er vel for at skubbe på, når bæstet ikke vil starte…

Husholdningselev, frøken Smiskesen, der netop har erhvervet kørekort, synes bestemt, at det er nemmere at partere et franskbrød end at parkere et rugbrød.

- Vil De være så venlig at gå på den hvide streg på gulvet, sagde betjenten til bilisten, der aflagde spiritusprøve.
- Gerne, hvis De vil være så venlig at holde den stille.

Politiet stoppede lastbilen og efter en vægtkontrol sagde betjenten til chaufføren:
- De kører med alt for meget overvægt. Jeg bliver nødt til at bede om Deres førerbevis.
- Åååh, hold da op! Svarede lastbilchaufføren. Det må være Deres spøg. Mit kørekort vejer ikke mere end ti gram…

Det var færdselsdag på skolen og politibetjent Svendsen fortalte en dramatisk historie om hans nabosøn, der på vej til skole ikke viser af, da han skal svinge til venstre. Resultatet var, at han blev ramt af en bil og nu måtte tilbringe lang tid på hospitalet med et brækket ben. Lille Lorenz rakte en hånd i vejret.
- Hvad ville du spørge om, min ven? Sagde Svendsen.
- Tror De det er muligt, at man kan låne hans cykel, til han bliver rask?

Rapport fra retssalen.
Dommeren: Hvor gammel er De, hr. Skovballe?
Anklagede: 87, hr. dommer.
Dommeren: 87!! Jamen, man går stjæler folks biler i den alder…
Anklagede: - Det siger De nok, hr. dommer, men da jeg var ung, fandtes der jo ingen biler…

Det fortælles, at den taxachauffør i Aberdeen, der forleden korte for Sophia Loren, blev så betaget at hende, at han næsten glemte at stirre på sit taxameter…

Overlæge Hansen, gik hvileløst frem og tilbage mens mekanikeren lå og reparerede læge-bilen.
- Nu må De da have fundet fejlen, udbrød overlægen utålmodigt med et blik på sit ur, sig mig er de ikke udlært mekaniker…?
- Jo-da! Men mon De ikke vil give mig ret i, at det er noget nemmere at være læge end mekaniker!
- Det kunne jeg godt tænke mig at høre en god begrundelse for, nærmest råbte doktormanden.
- Først og fremmest så kommer Deres patienter selv og fortæller, hvor der er noget galt, og dernæst har De jo immervæk kun to modeller, De skal lære at kende.

- Nu har vi alle fem i familien kørekort.
- Nej, hvor morsomt. Hvem har bilen mest?
- Mekanikeren.

- Åh, jeg fjols! Råbte min gamle ven Jensen. - I går solgte jeg min bil, og i dag fandt jeg en parkeringsplads

I denne glade juletid…
- Ligger din bil godt i svingene…?
- Det kan du tro, den ligger faktisk så godt, at Falck har, måtte hjælpe mig op fire gange i denne uge.

- Er du sluppet af med den grimme lyd, du havde i bilen…?
- Ja. Min kone og jeg er gået hvert til sit.

Overbetjent Svendsen har på politiets landsmøde i Øster Bøvelse slået til lyd for, at spritbilister fremover får en kæmpebøde og ikke som nu en lille en.

- Du kender vel ingen, der har en brugt bil til salg…?
- Jooo, det gør jeg faktisk.
- Er du sikker på, at han vil sælge den?
- Det sku jeg mene, jeg har selv solgt ham den i sidste måned.

- Hej du gamle, hvordan går det?
- Jo, tak. Nu er jeg på benene igen…
- På benene? Jeg anede ikke, du havde været syg.
- Det har jeg heller ikke, men jeg har fået stjålet min bil.

- Hvor mange liter benzin kan der være i tanken? Spurgte jeg min kollega, der havde fået ny vogn.
- Jeg aner det ikke, lød svaret. Jeg har kun haft den et par måneder, og jeg har ikke haft råd til at fylde den helt op.

Murer Sivertsen var noget beruset, da han satte sig ind i en taxa og bad chaufføren køre til banegården.
- Ja, undskyld hr., men der holder vi allerede… Sivertsen stak ham tyve kroner og sagde:
- Fint! Men lov mig, at De ikke kører så forbandet stærkt en anden gang.

Overbetjent Olsen noterede en trafikant i forbindelse med et færdselsuheld:
- Og hvor stor vil De tro, farten var på den brandhane, der ramte Deres bil…?

- Far, må jeg låne bilen i aften?
- Gerne, men der er ingen benzin på.
- Det gør ikke noget. Jeg skal ikke køre nogen steder.

I den dejlige lune forårsaften kørte unge Petersen langs vandet med sin nye pige. - Du ser yndigere og yndigere ud for hver gang, vi ses, sagde han og skævede til hende i beundring. - ved du, hvad det er tegn på…?
- Ja, svarede dejligheden. - Inden længe løber du tør for benzin.

- Hvor ville jeg dog ønske at vores bil var et år ældre.
- Men hvorfor dog, Skat?
- Jo, så var den betalt.

På hovedvejen gennem Nørre Strøelse køres der alt for stærkt og alle forsøg på at få bilisterne til at overholde hastighedsgrænserne har været forgæves. Men nu er problemet løst. Et kvikt hoved har fået fremstillet et skilt med teksten: Giv Agt! Nudistlejr!

- Jeg bryder mig altså ikke om, at de unge i dag hellere køber en bil end gifter sig…
- Mon det ikke hænger sammen med, at det er lettere at bakke ud af en garage…?

Efter bilulykken vågnede Hansen op i hospitalssengen.
- Du godeste! Sagde han. Er jeg i himmelen?
- Nej, Skat! Sagde hans kone, som sad ved siden af sengen. - Jeg er jo hos dig…

Der kom to drenge ind på politistationen.
- Der holder en bil helt forkert parkeret henne på torvet…
- Såh! Er I blevet ansat som parkerings vagter?
- Nej, men bilen tilhører vores matematiklærer.

- Mor, hvor er alle de åndssvage, livsfarlige, og totalt uduelige bilister, mor?
- De er kun ude at køre, når far har bilen, Skat.

Efter fire dumpede køreprøver henvendte fru dobbeltbogholder Olsen sig på motorkontoret.
- Ved De hvad, spurgte hun ved lugen, kan jeg ikke slippe for at gå til prøve endnu en gang, jeg skal bare bruge kortet som legitimation…?

Det var midt i myldretiden hun havde sin første køretime.
- Det siger jeg Dem, sagde hun til kørelæreren, mens hun klamrede sig til rattet.
- Når disse køretimer er overstået, så rører jeg aldrig et rat mere…

- Og hvad skal jeg bruge den til? Spurgte bilisten surt, da han modtog bødeforlægget.
- Det skal jeg sige Dem, hr. Pas nu godt på den, når De har fået ti af slagsen, giver det automatisk ret til kun at køre på cykel…

- Det er vestre Strøelse politi. Goddag.
- Ja goddag. Jeg vil gerne anmelde et tyveri af min vogn.
- Javel, hvad var navnet?
- Opel!

- Vi bliver snart nødt til at lade vognen reparere… Nu er det anden gang, jeg parkerer, hvor en betjent kommer hen og spørger om jeg fik navnet på ham, der er kørt ind i mig…

Han rullede sin forrude ned i bilen og råbte til damen: - Nogle fodgængere opfører sig, som om de ejede hele gaden.
- Bestemt! Råbte hun tilbage. - Og nogle bilister kører som om, de ejede bilen.

- Gode råd omkring julefrokoster.
Hvis De ser dobbelt, så lad begge biler stå.